OPLÆG: Hvad er Traditionel Kinesisk Medicin?
Hvad er traditionel kinesisk medicin?
I foredraget gennemgår vi de grundlæggende begreber og synet på krop og sundhed i kinesisk medicin. Vi ser på organernes funktioner ud fra denne forståelse, og hvordan mennesket ses som en del af naturen – mikro- og makrokosmos i konstant påvirkning.
Vi dykker ned i centrale principper, de fem elementer og qi (livsenergi), og hvordan disse bruges til at forklare både sundhed og sygdom. Organerne opfattes ikke kun ud fra deres fysiske funktion, men også i relation til følelser, energier og årstidernes indflydelse.
Vi taler om, hvordan sygdomme ifølge denne tankegang opstår, når der er ubalance i kroppens energisystem, og hvordan balancen kan genoprettes gennem blandt andet kost, urter, akupunktur, livsstil og bevidsthed om kroppens signaler.
Foredraget giver en introduktion til et mere helhedsorienteret syn på kroppen – hvor vi ikke kun ser på symptomer, men på sammenhænge mellem krop, sind og natur.
Onsdag den 29/10 kl 19-21.
TILMELD HER! til kun 60 kr.
Se flere oplæg i kalenderen, som opdateres løbende.
