WORKSHOP-SERIE: Shiatsu massage (4 gange)
Vil du lære at give din kæreste (eller venner) en dejlig Shiatsu massage – og ikke mindst, ønsker du at de kan give dig massage også….
…så kom og lær at give Shiatsu massage.
I kommer to sammen og øver jer på hinanden med tøj på, liggende på madrasser – hvilket betyder at I begge får massage på workshoppen.
(Hvis du gerne vil afsted og lære Shiatsu og ikke har nogen du kan tage med, så bare meld en til.. Så finder vi en anden i samme situation, som du kan lære sammen med.)
Shiatsu er en japansk massageform der ligesom akupunktur er baseret på meridiansystemet. På kurset lærer vi hvordan man grundlæggende giver shiatsumassage. Både med fokus på meridianbanerne, de vigtigste punkter til behandling, samt den rigtige teknik og arbejdsstilling for massøren.
Kurset forløber over fire gange med to undervisningtimer fra 19-21. Undervisning og praksis foregår på en madras på gulvet. (udenpå tøjet)
Underviser er Nirit Doster – vi kalder hende Nini 🙂
Dette arrangement foregår på letforståeligt engelsk. Nini er fra Israel, hun taler og forstår dansk, men underviser helst på engelsk indtil hendes danske er bedre.
Stærkt begrænsede pladser – tilmelding efter først-til-mølle-princippet.
Pris 800 kr. pr. person for 8 undervisningstimer (tilmeld 2, hvis I er et par)
Opstart mandag den 2/1 kl 19.00 til ca. 21.00, og derefter 2 mandage i træk samme tid. Sidste dato aftales første gang.
Tilmeld online her!
Hvad er Shiatzu?
Shiatsu er en gammel helbredelsesmassage.
Målet med shiatsu-massagen er, gennem blide tryk, at opløse blokader og spændingspunkter, således at energien igen kan flyde frit. Ofte kommer disse blokader gennem stress, forkert ernæring, nikotin, indtagelse af alkohol og tmedicin, som bevirker, at energien ikke længere kan flyde frit. Under behandlingen kan kroppen gennem dyb afspænding komme tilbage i balance.
Det er en dejlig afslappende massage der foregår med tøj på.