Susanne Gregersen i helhedsHUSET

Hypnoterapi, Mindfulness, Coaching og Stenterapi. 

Link til behandlingsformer:

Hypnoseterapi,
Stresscoaching
Teenagecoaching
Stenterapi (hotstone massage)
Mindfulness (forløb og individuelt)
Kost- og tilskudsvejledning
HBOT behandling

Kontaktoplysninger:

Sms/telefon 20809909
mail susanne@helheds-HUSET.dk

se også hjemmesiden om ungecoaching og forløb:
teenagecoach.dk

“Hvis du gør som du altid har gjort – så får du sandsynligvis nøjagtig det samme, som du altid har fået! Vil du gerne have noget andet? Så gør noget andet!” 🙂
Susanne Gregersen

Tilbud om gratis info-samtale:

Du kan helt GRATIS få en samtale med Susanne. Det kan være samtaler om:
Stressbehandling – en samtale om hvad der passer til dig og din udfordring.
Ungecoaching – en samtale, hvor det unge menneske møder Susanne og ser om det er noget for ham/hende.
helhedsBEHANDLING – en samtale om hvilke muligheder der er i helhedsHUSET i forhold til dine udfordringer.
Interne forløb – samtaler i et forløb du følger i helhedsHUSET.

Denne GRATIS samtale kan du booke tid til her.

Tværfaglige forløb

Det tværfaglige samarbejde betyder meget for Susanne og helhedsHUSET. Vi laver gerne individuelle forløb, hvor vi mikser de behandlinger du har brug for, for at opnå det du ønsker. Send en mail med dine udfordringer, og så snakker vi sammen i behandlerteamet og kommer tilbage med forslag til, hvad vi vil foreslå. Det kan være en´ behandlingsform eller et miks af flere behandlingsformer.
Du kan ringe/smsé på 20809909 for at høre mere eller sende em mail til susanne.gregersen@gmail.com.

Susanne Gregersen

Susanne er uddannet hypnoseterapeut og mindfuldnessinstruktør. Derudover er hun coach, og beskæftiger sig især med stresscoaching, mindfulnesscoaching og teenagecoacing. Susanne hjælper dig med de positive forandringer, du har lyst til at lave i dit  liv. Det tilbyder hun til både unge, voksne eller seniore.
Susanne er også kostvejleder, Nutraceut og vitamin- & mineralcoach.

Susanne Gregersen er indehaver af helhedsHUSET. HUSET åbnede i 2016 efter en stor ombygning af ejendommen på Vievej 1 i Bregninge, 5700 Svendborg

Susanne Gregersen siger:

“Jeg er Susanne – født i ´68 med Langelandsk blod susende i mine åre og med vildre krøller, som jeg oftest huskes på. Er kvinde, mor, kæreste, iværksætter, underviser, behandler og menneske med et stort hjerte for både det synlige og det usynlige. Jeg bor tæt på naturen og prøver at leve i takt med den – og med mig selv. Elsker både larm og stilhed, havet i ro og havet i oprør –  og varm te i store krus, man kan holde om med begge hænder. 

Jeg har en forkærlighed for dybe samtaler og for at opdage det smukke i det skæve. Jeg har levet, elsket, fejlet og rejst mig igen – jeg har oplevet kritisk sygdom og stress… Engang var jeg god til at bide tænderne sammen – nu øver jeg mig i at åbne hjertet i stedet. Er nysgerrig og interesseret i mennesker og viden, og at finde mening i det, der ikke altid giver mening. 

Jeg bruger tid på at dyrke taknemmelighed – og gør mit bedste for at smile hver dag – meget!

I 2016 satsede jeg stort og åbnede det lysende hus på toppen af Tåsinge –  helhedsHUSET, og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt. HUSET giver mig mulighed for at mærke livet på så mange forskellige måder sammen med mine kolleger og de skønneste kunder.
Jeg gør mig umage….og jeg ønsker af hele mit hjerte at give dig det du kommer til mig og helhedsHUSET for at få.

Jeg mener, det er vigtigt at tage ansvar for egen sundhed og velvære, og gøre det der skal til, for at få det godt. Vi ved ikke nødvendigvis, hvad der skal til… så derfor bør vi være nysgerrige. Vi skal lytte til de signaler vi får fra kroppen – og nogen gange skal vi lige lære hvordan man lytter :-). Mange gange er vi nødt til at have støtte og guidning for at nå i mål.
Jeg vil gerne være din støtte og guide udi mere fysisk og mental styrke, sundhed og velvære.”

hypnoterapi, mindfulness, coaching

I min behandling – uanset om det er hypnoterapi, mindfulness eller coaching – betyder det meget for mig, at møde dig lige der, hvor du er, ligesom det også er vigtigt for mig, at du oplever nærvær og rummelighed fra mig. Dette gælder også for mine kurser og forløb, som jeg elsker. Det giver et godt afsæt for udvikling, at mødes flere gange, oftes en gang om ugen.
Jeg har kurser i mindfulness flere gange om året, og jeg er tovholder i vores stresskursus: Tilbage i Balance og vores slankekursus: Slut fred med din krop.

Stenterapi (ala hotstone massage)

Nu tilbyder jeg også stenterapi efter teknikken i den indianske “stonemedicine”.

Stenterapi, er en form for massage, der bruger glatte, opvarmede og afkølede sten til at lindre stivhed og ømhed i kroppen, og til at genoprette energiniveauet. 

De varme og kolde sten masserer kroppen til dyb afslappelse og sjælen beroliges. Varmen trænger dybt ind i musklerne og løsner alle former for spændinger, samtidig med at der afgives varme og energi til hud, væv og muskler.
En virkelig dejlig og afslappende wellnessbehandling, der varer fem kvarter.

Priser:

Hypnoterapi pris 1100 kr (1,5 time) + gratis opfølgning pr. telefon (1/2 time ekstra + 350 kr)

Stresscoaching eller Mindfulnesscoaching 750 kr (1 time) + gratis opfølgning pr. telefon

Teenagecoaching 650 kr (1 time) + gratis opfølgning pr. telefon/sms
Tilbud: 10. gang er gratis ved forløb.

Susanne tilbyder også stenterapi (ala hotstone massage) Tjek siden om stenterapi ud her 🙂 5 kvarters massage med varme (og kolde) sten koster 800 kr.

Individuelle forløb aftales evt. ved første session. F.eks.: Individuel mindfulnessforløb med coaching OG mindfulnesstræning, 5 gange 1,5 time i 6 ugers forløb koster 4500 kr (spar 1125 kr)

 

Til hypnoterapi, Stenterapi og de forskellige coachinger kan du booke tid online, og hvis du ønsker andre tider end dem, der er i kalenderen, kan du kontakte Susanne på sms/telefon 20809909. Når du kommer første gang, snakker vi lidt om, hvordan et forløb kan se ud

Ved længere coachingforløb f.eks.af teenagere sms/ring 20809909 for booking eller mere info.

helhedsHUSET ligger på Tåsinge lige udenfor Svendborg på Sydfyn, ud til hovedvej A9 med god  – og gratis – parkering.

I helhedsHUSET er vi en gruppe behandlere, der med nærvær og faglig kompetence tilbyder individuelle behandlinger, workshops, foredrag og kurser || Det gør vi i en holistisk helheds-
tanke, med fokus på at krop og sind hænger sammen. Desuden tror vi på, at det at tage bevidste valg og ansvar for egen sundhed og velvære, betyder uendelig meget for vores trivsel.

helhedsHUSET