Damsted-teknikken

helhedsHUSET

Damsted-teknikken

En kropsteknik der virkeligt går i dybden for at hjælpe din krop. Damsted-teknikken er en dyb, kontant og meget effektiv behandlingsform, der kan både føles og mærkes.

Hvad er Damsted-teknikken?

Verner Damsted har selv udviklet denne teknik gennem de sidste 20 år som massør.

Teknikken går i al sin enkelthed ud på at løsne senehæfter, bindevæv og muskler i din krop.
Derved bliver de nerver der er i klemme frigjort og musklerne løsnet, og du vil opleve stor lettelse indeni i din krop og i dit sind.

Din smerte går væk eller bliver mindre og kroppen føler sig lettet og glad.
Du får ny energi og falder til ro indeni – på samme tid.

Ofte skal der flere behandlinger til, før smerten er reduceret så meget at du kan fortsætte dit liv ubesværet af kroppens skavank – eller før smerten er helt væk.

Det kommer lidt an på din problematik, og hvor god din krop og dit sind er til at slippe smerte og ubehag.

Damsted-teknikken arbejder med tryk og “snipsning” af senehæfterne, så musklen slipper sine fastgroede spændninger og begynder at slappe af. Så kan du nemlig komme til at bevæge dig mere frit.

Damsted-teknikken

Først og fremmest er Damsted-teknikken en virkningsfyldt teknik,
der afhjælper skader og smerter i bevægeapperatet

Lidt historie

Verner Damsted udviklede selv teknikken igennem sit mangeårige arbejde som idrætsmassør for bl.a. GOG’s førstehold for herrer.
Han undersøgte kroppens bevægelse og de baner, nerverne løber langs for at finde ud af, hvordan kroppen kan komme af med smerter, som ikke bare forsvinder af sig selv.
Det brugte han 20 år af sit arbejdsliv på og havde klienter fra nær og fjern i sin tid på toppen.
 
Jeg stod i mesterlære hos Verner i 10 år, hvor vi mødtes ugentligt og trænede teknikker, greb og undersøgte smertemønstre i kroppen, deres årsag, udspring og hvordan de kan afhjælpes.
 
Min tid hos Verner var en hård men magisk tid, hvor vi sammen dykkede helt ind til knoglerne i menneskekroppen, for at forstå, hvordan tingene hænger sammen derinde, og hvordan smerter kan opstå og forsvinde.
 
Jeg er dybt taknemmelig over min tid i Verners selskab!
 

Det kan tage tid at komme af med kroniske problemer i din krop – ligesom det kan være svært at ændre de vaner din krop har, når den bevæger sig, eller dyrker sport. Så nogengange har din krop brug for flere behandlinger for at komme derhen, hvor du kan lide at være dig.

 

Hvordan foregår en behandling med Damsted-teknikken?

Behandlingens tryk går dybt i dit væv, for at hjælpe din krop med at give slip på gamle spændninger og komme af med stive muskler.

Det er en meget effektiv behandling, der kan mærkes.

Du kan få stor gavn af den, hvis du har:

  • Problemer med kroppens muskler og led
  • Tilbagevendende smerter efter uheld eller fald
  • Overanstrengelse af kroppen
  • Gamle skavanker og skader

Det er ikke usædvanligt at der går 1 1/2 time, før din krop er gennemarbejdet i forhold til den problematik, du kommer med.

Jeg kan også vejlede og hjælpe dig fremad, hvis du har en sportsgren som er din passion, og din krop ikke kan klare den teknik, der skal til for at blive bedre.Det er et kraftfuldt og meget kontant redskab.

Du kan mærke med det samme om det virker – det mærker du simpelthen direkte indeni din krop ved, at du kan bevæge dig friere og mere dynamisk uden ubehag og smerte efter behandlingen. Oftest med det samme men ellers dagen efter behandlingen.

Damsted-teknikken kan hjælpe dig videre i dit liv og give din krop mere frihed og bevægelighed.

Du kan bestille Damsted-teknikken fra en times varighed og op til to timer. Hvis du bestiller en time, har Suzanne altid tid til at udvide til 5 kvarter eller 1.5 time.

Priser på massage

  • 60 minutter 800 kr.

    + 200 kr. pr. ekstra kvarter.

Få inspiration og læs mere

Læs med på vores blog her.

Vægttab og varige forandringer – min tilgang til et sundere liv
BIOHACKING – når sundhed møder teknologi, og kroppen siger tak
Hvad er dine stress signaler?

Få inspiration til mere balance i livet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips, arrangementer og nyheder om trivsel, behandlinger og kurser direkte i din indbakke.

71 96 99 09 Send mail Nyhedsbrev