Susanne Gregersen

Behandler og indehaver af helhedsHUSET

Susanne er uddannet hypnoseterapeut og mindfulnessinstruktør. Derudover er hun coach, og beskæftiger sig især med stresscoaching, mindfulnesscoaching og teenagecoacing. Susanne hjælper dig med de positive forandringer, du ønsker i dit liv. Det tilbyder hun til både unge, voksne og seniorer.
Susanne er også kostvejleder, Nutraceut og vitamin- & mineralcoach.

Susanne Gregersen er indehaver af helhedsHUSET. HUSET åbnede i 2016 efter en stor ombygning af ejendommen på Vievej 1 i Bregninge, 5700 Svendborg.

Susanne Gregersen siger

Jeg er Susanne – født i ´68 med Langelandsk blod susende i mine åre og med vildre krøller, som jeg oftest huskes på. Er kvinde, mor, kæreste, iværksætter, underviser, behandler og menneske med et stort hjerte for både det synlige og det usynlige. Jeg bor tæt på naturen og prøver at leve i takt med den – og med mig selv. Elsker både larm og stilhed, havet i ro og havet i oprør – og varm te i store krus, man kan holde om med begge hænder.

Jeg har en forkærlighed for dybe samtaler og for at opdage det smukke i det skæve. Jeg har levet, elsket, fejlet og rejst mig igen – jeg har oplevet kritisk sygdom og stress… Engang var jeg god til at bide tænderne sammen – nu øver jeg mig i at åbne hjertet i stedet. Er nysgerrig og interesseret i mennesker og viden, og at finde mening i det, der ikke altid giver mening.

Jeg bruger tid på at dyrke taknemmelighed – og gør mit bedste for at smile hver dag – meget!

Til hypnoterapi, stenterapi og de forskellige coachinger kan du booke tid online, og hvis du ønsker andre tider end dem, der er i kalenderen, kan du kontakte Susanne på sms/telefon 20 80 99 09. Når du kommer første gang, snakker vi lidt om, hvordan et forløb kan se ud.

Ved længere coachingforløb f.eks.af teenagere sms/ring 20 80 99 09 for booking eller mere info.

I 2016 satsede jeg stort og åbnede det lysende hus på toppen af Tåsinge – helhedsHUSET, og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt. HUSET giver mig mulighed for at mærke livet på så mange forskellige måder sammen med mine kolleger og de skønneste kunder.
Jeg gør mig umage….og jeg ønsker af hele mit hjerte at give dig det du kommer til mig og helhedsHUSET for at få.

Jeg mener, det er vigtigt at tage ansvar for egen sundhed og velvære, og gøre det der skal til, for at få det godt. Vi ved ikke nødvendigvis, hvad der skal til… så derfor bør vi være nysgerrige.

Vi skal lytte til de signaler vi får fra kroppen – og nogen gange skal vi lige lære hvordan man lytter :-). Mange gange er vi nødt til at have støtte og guidning for at nå i mål.
Jeg vil gerne være din støtte og guide udi mere fysisk og mental styrke, sundhed og velvære.

Hypnoterapi, mindfulness, coaching
I min behandling – uanset om det er hypnoterapi, mindfulness eller coaching – betyder det meget for mig, at møde dig lige der, hvor du er, ligesom det også er vigtigt for mig, at du oplever nærvær og rummelighed fra mig. Dette gælder også
for mine kurser og forløb, som jeg elsker. Det giver et godt afsæt for udvikling, at mødes flere gange, og i forløbene mødes vi oftes en gang om ugen.
Jeg har kurser i mindfulness flere gange om året, og jeg er tovholder i vores stresskursus: Tilbage i Balance og vores slankekursus: Naturlig Slank.

Stenterapi (ala hotstone massage)
Jeg tilbyder også stenterapi efter teknikkerne i den indianske “stonemedicine”.

Stenterapi, er en massage, der bruger glatte, opvarmede og afkølede sten til at lindre stivhed og ømhed i kroppen, og til at genoprette energiniveauet.

De varme og kolde sten masserer kroppen til dyb afslappelse og både sjæl og nervesystem beroliges. Varmen trænger dybt ind i musklerne og løsner alle former for spændinger, samtidig med at der afgives varme og energi til hud, væv og muskler.
En virkelig dejlig og afslappende wellnessbehandling, der varer fem kvarter.

Behandlingsformer

 

Tilbud om gratis info-samtale:
Du kan helt GRATIS få en samtale med Susanne. Det kan være samtaler om:
Stressbehandling –  om hvad der passer til dig og din udfordring.
Ungecoaching – hvor det unge menneske møder Susanne og ser om det er noget for ham/hende.
helhedsBEHANDLING – om hvilke muligheder der er i helhedsHUSET i forhold til dine udfordringer.
Interne forløb – samtaler i et forløb du følger i helhedsHUSET.

Tværfaglige forløb
Det tværfaglige samarbejde betyder meget for Susanne og helhedsHUSET. Vi laver gerne individuelle forløb, hvor vi mikser de behandlinger du har brug for, for at opnå det du ønsker. Send en mail med dine udfordringer, og så snakker vi sammen i behandlerteamet og kommer tilbage med forslag til, hvad vi vil foreslå. Det kan være en´ behandlingsform eller et miks af flere behandlingsformer, eller forløb.

Du kan ringe/smsé på 20 80 99 09 for at høre mere eller sende em mail.

Priser på behandlinger

Hypnoterapi pris 1100 kr (1,5 time) + gratis opfølgning pr. telefon (1/2 time ekstra + 350 kr)

Stresscoaching eller Mindfulnesscoaching 750 kr (1 time) + gratis opfølgning pr. telefon/sms

Teenagecoaching 650 kr (1 time) + gratis opfølgning pr. telefon/sms
Tilbud: 10. gang er gratis ved forløb.

Susanne tilbyder også stenterapi (ala hotstone massage) Tjek siden om stenterapi ud her 🙂 5 kvarters massage med varme (og kolde) sten koster 800 kr.

Individuelle forløb aftales evt. ved første session. F.eks.: Individuel mindfulnessforløb med coaching OG mindfulnesstræning, 5 gange 1,5 time i 6 ugers forløb koster 4625 kr (spar 1000 kr)

Få inspiration til mere balance i livet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips, arrangementer og nyheder om trivsel, behandlinger og kurser direkte i din indbakke.

71 96 99 09 Send mail Nyhedsbrev