Hyperbar Iltbehandling
helhedsHUSET
Hyperbar iltbehandling (HBOT)
– også kendt som trykkammerbehandling
Har du hørt om HBOT og er nysgerrig på, hvad behandlingen går ud på? Måske overvejer du, om den kunne være relevant for dig.
Her finder du en rolig og ærlig introduktion til hyperbar iltbehandling – baseret på viden, forskning og en helhedsorienteret forståelse af kroppen. Du kan læse om, hvordan behandlingen foregår, hvad der sker i kroppen, og hvad forskningen fortæller, så du kan vurdere, om HBOT er noget for dig.
Hvad er Hyperbar Iltbehandling?
Hyperbar iltbehandling foregår i et trykkammer, hvor du indånder ren ilt under et let forhøjet tryk.
HBOT står for Hyperbar Oxygen Therapy – også kaldet hyperbar iltbehandling eller trykkammerbehandling.
Under behandlingen sidder eller ligger du komfortabelt i trykkammeret. Det forhøjede tryk gør, at en langt større mængde af den ilt du indånder kan opløses direkte i blodplasmaet.
Den ekstra ilt transporteres med blodet ud til kroppens væv og celler. Når kroppen får mere ilt tilgængeligt, kan det understøtte de processer, der allerede findes naturligt i kroppen.
Det er denne fysiologiske mekanisme, som ligger til grund for den forskning, der i dag undersøger HBOT inden for en række forskellige områder.
Det særlige ved HBOT er ikke selve behandlingen, men den måde kroppen reagerer på, når den får adgang til mere ilt.
HBOT er iltbehandling i et trykkammer
Hvorfor tilbyder vi hyperbar iltbehandling?
I helhedsHUSET ser vi kroppen som en helhed. Vi ved, at kroppen hele tiden arbejder for at reparere, tilpasse og genopbygge sig selv, når den har de rette betingelser.
Derfor valgte vi at investere i et hyperbart trykkammer. Ikke fordi vi ser HBOT som en mirakelkur, men fordi behandlingen er et redskab, der kan understøtte kroppens egne processer og passe naturligt ind i vores helhedsorienterede tilgang til sundhed.
Et forløb, der tager udgangspunkt i dig
Ingen mennesker er ens – og derfor er to HBOT-forløb sjældent helt ens.
Inden vi går i gang, tager vi os tid til en samtale om dig, din situation og dine ønsker. På baggrund af det udarbejder jeg en individuel behandlingsprotokol, som tilpasses dig og dit forløb.
Sammen vurderer vi blandt andet:
- hvor længe den enkelte behandling skal vare
- hvor mange behandlinger der giver mening
- hvor ofte behandlingerne bør ligge
- hvad det giver mening at understøtte forløbet med
(ernæring, tiskud, motion el.lign.) - og hvornår de forskellige indsatser har størst relevans.
Undervejs følger vi udviklingen og justerer behandlingsplanen, hvis der er behov for det. Målet er ikke at følge en standard- protokol, men at skabe et forløb, der giver bedst mulig mening.
Din tryghed er vigtig
Hyperbar iltbehandling er en rolig og skånsom behandlingsform, men som ved alle behandlinger er det vigtigt, at den tilpasses den enkelte.
Derfor gennemgår vi altid din situation, inden vi går i gang. Sammen vurderer vi, om HBOT er relevant for dig, og om der er forhold, vi skal tage særligt hensyn til.
Behandlingen foregår i et mildt trykkammer med et tryk på 1,3-1,5 ATA, og du har hele tiden mulighed for at få kontakt med mig. Har du spørgsmål eller brug for hjælp undervejs, er jeg der.
Du får en grundig introduktion, inden den første behandling starter, og vi tager os god tid til at sikre, at du føler dig tryg og godt tilpas. Hvis der er behov for pauser eller justeringer undervejs, tilpasser vi naturligvis behandlingen.
Hvis HBOT ikke vurderes at være den rigtige løsning for dig, siger jeg det. Jeg tror på, at den bedste behandling altid begynder med en ærlig og faglig vurdering.
Behandlingen tilpasses dig og din situation
Nysgerrig på forskningen?
Hyperbar iltbehandling er et område i hastig udvikling, og der forskes i dag intensivt i både etablerede og nye anvendelsesområder. Vi følger den internationale forskning og har samlet den vigtigste viden i vores HBOT Vidensunivers.
Her finder du forskellige videnssider om blandt andet hjernerystelse, senfølger, stroke, inflammation, kroniske smerter og andre områder, hvor HBOT undersøges.
Hvornår er HBOT ikke den rigtige løsning?
HBOT er ikke relevant eller egnet for alle. Derfor begynder vi altid med en grundig forsamtale, hvor vi gennemgår din sygehistorie, eventuelle sygdomme, medicin og forventninger til behandlingen.
I nogle tilfælde anbefaler vi at udsætte behandlingen eller helt fravælge HBOT. Formålet er altid, at behandlingen skal være både sikker og relevant for dig. De fleste kan gennemgå HBOT uden problemer, men behandlingen kræver en individuel vurdering.
Når du er klar til at tage det næste skridt
Du kan vælge mellem en enkelt behandling eller et behandlingsforløb – alt efter dine ønsker og behov.
Det vil dog oftest være mest givende, at vælge et forløb.
Er du i tvivl om, hvilket forløb der passer bedst til dig, er du altid velkommen til at booke en forsamtale.
Her er der god tid til at tale om dine ønsker, stille spørgsmål og finde den løsning, der giver bedst mening for dig.
Du skal ikke vide en masse på forhånd – det er min opgave at guide dig hele vejen,
så du kan læne dig tilbage og føle dig tryg under hele forløbet.
Priser på HBOT
-
Forsamtale og 1 times HBOT (ialt 1,5 time) 700kr.
-
1 times HBOT 700kr.
-
1.5 times HBOT 850kr.
-
10 gange 1 times HBOT 5500kr.
-
20 gange 1.5 times HBOT 12000kr.
Vi anbefaler altid, at du får en forsamtale inden du vælger et forløb. Du kan få en forsamtale pr. telefon eller i helhedsHUSET, og du kan kombinere den med din første HBOTbehandling.
Hvad siger forskningen om HBOT?
Ofte stillede spørgsmål om HBOT
Hvem er HBOT relevant for?
Næring for Livet
Velkommen hos mig
Når du kommer til HBOT hos mig, møder jeg dig med nærvær , nysgerrighed og respekt for din historie. Vi tager os tid til at tale sammen, jeg lytter, besvare dine spørgsmål og møder dig dér, hvor du er – uanset om du kommer med en konkret udfordring, er nysgerrig på HBOT eller blot ønsker at gøre noget godt for dig selv og din krop.
Jeg tror ikke på standardløsninger. Jeg tror på nærvær, faglighed og på, at vi sammen finder det forløb, der giver bedst mening for dig – for vi er alle forskellige.
Du er altid velkommen til at kontakte mig ved spørgsmål.
Send en mail eller ring/sms på 20809909.
Jeg glæder mig til at tage imod dig.
Smil fra Susanne