HBOT – er behandlingen for alle?
helhedsHUSET
HBOT
Hvem kan have glæde af Hyperbar Iltbehandling
HBOT kan være relevant for mange mennesker, men ikke alle. Inden et behandlingsforløb vurderer vi altid din helbredstilstand, dine symptomer og dine forventninger. På den måde sikrer vi, at behandlingen er både relevant og sikker.
Længere nede på siden finder du en oversigt over nogle af de områder, hvor HBOT enten indgår som etableret behandling eller er genstand for aktiv forskning.
Der er også links til relevante forskningsartikler.
Hvornår kan HBOT være relevant?
HBOT er ikke én behandling til én bestemt sygdom. Forskningen peger på, at behandlingen kan påvirke mange af de biologiske processer, som kroppen bruger til at reparere og genopbygge væv. Derfor undersøges HBOT i dag inden for mange forskellige områder – fra neurologiske sygdomme og senfølger til kroniske smerter, sårheling og metabolisk sundhed.
Nogle områder bygger på mange års klinisk erfaring og veletableret dokumentation, mens andre fortsat er under udvikling. Her kan du se en oversigt over nogle af de områder.
HBOT er for mange... men ikke for alle.
Ilt er afgørende for næsten alle kroppens processer:
- energiproduktion i cellerne
- heling og vævsreparation
- hjernens funktion
- immunforsvaret
- blodcirkulationen
- restitution og regenerering
Når kroppen får mere ilt tilgængeligt, kan det understøtte de processer, der allerede findes naturligt i kroppen.
Altså; når cellerne får tilstrækkelig ilt, kan hver eneste celle gøre det, den er tiltænkt at gøre.
HBOT er ikke en mirakelkur
Vi lover aldrig helbredelse, det er der ikke rigtig nogen der kan.
Men vi tror på, at kroppen har langt større potentiale for bedring, når vi giver cellerne det de har brug for.
Hvornår kan HBOTbehandling være relevant for dig?
🧠
Hjernerystelse
Nogle har mèn efter hjernerystelse, og oplever koncentrationsbesvær, hovedpine eller svimmelhed i måneder eller år. HBOT er blevet interessant, fordi øget ilttilgængelighed understøtter hjernens energiomsætning og restitution.
🌿
Senfølger
Nogle mennesker oplever træthed, smerter, åndenød eller kognitive udfordringer længe efter sygdom eller behandling. HBOT er interessant, fordi behandlingen kan påvirke flere af de biologiske processer, som menes at spille en rolle ved forskellige senfølger.
🧠
Apopleksi
Efter et stroke arbejder hjernen med at skabe nye forbindelser og genvinde tabte funktioner. Derfor undersøges HBOT som en mulig måde at understøtte hjernens naturlige evne til at tilpasse sig og reparere sig selv.
🤕
Migræne
Migræne er en kompleks neurologisk sygdom, som kan påvirke både hverdagen og livskvaliteten.
Forskere undersøger, om HBOT kan understøtte hjernens funktion og mindske symptomer hos nogle personer med migræne.
→ Se videnssiden
🩹
Sårheling
Sår heler bedst, når vævet får tilstrækkeligt med ilt. Derfor anvendes HBOT allerede ved udvalgte typer vanskeligt helende sår, og behandlingen undersøges fortsat ved andre former for vævsskader, med lovende rewultater.
😴
Kronisk træthed
Når energien ikke vender tilbage efter sygdom eller langvarig belastning, kan hverdagen blive udfordrende. HBOT undersøges blandt andet, fordi øget ilttilgængelighed kan understøtte cellernes energiproduktion og kroppens restitution.
→ Se videnssiden
😔
PTSD, stress og belastning
Langvarig stress og PTSD kan påvirke både hjernen og kroppen.
Forskning viser gode resultater ved PTSD og HBOT undersøges for sin mulige betydning for hjernens funktion og de biologiske processer, som kan være involveret ved psykisk belastning.
🏃
Sport og restitution
Efter intensiv træning eller skader arbejder kroppen på at reparere væv og genopbygge styrke. Derfor anvender nogle eliteatleter HBOT som en del af deres restitutionsstrategi, samtidig med at forskningen fortsætter
på området.
→ Se videnssiden
🌱
Energi og
sund aldring
Med alderen bliver kroppens evne
til at reparere og vedligeholde
væv gradvist mindre effektiv.
HBOT undersøges irelation til øget energi, cellernes funktion, blodkar, inflammation og andre processer, der forbindes med biologisk aldring – og i Østen er det almindelig
brugt til det.
→ Se videnssiden
🔥
Inflammation og smerter
Når inflammation er bliver langvarig, kan den bidrage til vedvarende symptomer. Når smerter bliver kroniske, påvirker de ofte både søvn, energi og livskvalitet.
HBOT undersøges for hvordan det kan hjælpe.
❤️
Hjerte og kredsløb
Et velfungerende kredsløb er afgørende for, at ilt og næringsstoffer når ud til kroppens væv. Derfor undersøges HBOT også i relation til blodkar, mikrocirkulation og iltforsyning ved udvalgte tilstande.
→ Se videnssiden
🦠
Tarm- og metabolisme
Tarmen + blodsukker, stofskifte og energiomsætning har betydning for hele kroppen. Forskningen undersøger, om HBOT kan påvirke nogle af de processer, der er centrale for en sund tarm og metabolisk balance.
→ Se videnssiden
A General Overview on Hyperbaric Oxygen Therapy: Applications, Mechanisms and Translational Opportunities (2021)
Omfattende oversigtsartikel, der beskriver, hvordan HBOT virker, hvilke sygdomme behandlingen anvendes ved, og hvor forskningen er stærkest.
Læs artiklen på Pub.med
Hyperbaric Oxygen Therapy Contraindications (StatPearls)
Oversigtsartikel, der gennemgår de helbredsmæssige forhold, som bør vurderes før et HBOT-forløb. Artiklen viser, at behandlingen generelt har en høj sikkerhedsprofil, men at en individuel vurdering altid er vigtig.
Læs hele artiklen
UHMS – HBO Indications
Undersea & Hyperbaric Medical Society (UHMS) beskriver de sygdomme og tilstande, hvor HBOT i dag er en anerkendt behandlingsmulighed. Oversigten illustrerer, at behandlingen kan være relevant for mange patienter, men ikke anvendes ukritisk til alle.
Læs artiklen her
Er HBOT den rette behandling for alle?
Nej. Selvom HBOT kan være et fantastisk supplement for mange mennesker, er det ikke den rette løsning for alle. Der er dog mange andre områder , end de nævnte, der kan afhjælpes med hyperbar iltbehandling – populært kaldet trykkammer behandling.
I enkelte tilfælde kan særlige sygdomme eller helbredsmæssige forhold betyde, at behandlingen skal udsættes eller ikke anbefales. Hvis det er tilfældet, taler vi naturligvis åbent om det og finder sammen den løsning, der giver bedst mening for dig.
Tag fat i os, og lad og tage en snak om hvorvidt det passer til dig!
Du kan sende en mail eller ringe på 71969909.
Eller book en gratis forsamtale i Susannes kalender.
Den forskning, der præsenteres på denne side, er udvalgt for at give et overblik over den aktuelle viden på området. Forskning udvikler sig løbende, og resultater fra enkeltstudier bør altid vurderes i sammenhæng med den samlede evidens. Oplysningerne kan ikke erstatte individuel rådgivning eller lægefaglig vurdering.
Overordnet beskriver forskning resultater på gruppeniveau. Om HBOT er relevant i den enkelte situation, afhænger blandt andet af symptomer, sygehistorie og en individuel vurdering.