Suzanne har arbejdet professionelt med massage i over 35 år og er velfunderet i både klassiske og moderne massage teknikker.
Hun har indgående viden omkring de kropspsykologiske mekanismer hun møder i din krop og har dyb viden omkring de åndelige processer, som livet byder dig.
Hendes mangeårige og dybdegående uddannelse indenfor massage omfatter metoder til at arbejde sundt, helhedsorienteret og konstruktivt med din krop.
Suzanne arbejder altid ud fra kroppen og din krop er hendes redskab og en kilde til indsigt og forløsning for dig i dit liv.
Suzanne tilbyder følgende behandlinger
Suzanne siger
“Det skal være dejligt at få en massage med olie – og den del af massagen må ikke gøre ondt på dig. Det skal bare føles godt.
Men hvis din krop har brug for at blive repareret nogle steder, fordi den gør ondt og ikke kan bevæge sig frit, som du gerne vil have det, så bruger jeg Damsted-teknikken – og de teknikker kan godt gøre ondt.
Jeg arbejder for at hjælpe dig og din krop og befri Jer begge for ubehag.
Bagefter, så føler kroppen sig lettet over at være fri for nogle af de smerter, den ellers kender så godt og du føler dig mere i ro og samlet.
Jeg arbejder med kroppen – din krop.
Med dybe teknikker til at løsne muskler og væv, så smerter forsvinder og ubehag letter. Med indfølende massagestrøg, så din krop smelter og dine tanker falder til ro.”
For tid tilbage stod Suzanne i mesterlære hos Verner Damsted i 10 år. Verner udviklede Damsted-teknikken, som er en uovertruffen god metode til at skabe lettelse i kroppens bevægeapparat efter sportsskader, trafikuheld, traumatiske oplevelser og overanstrengelse.
Damsted-teknikken arbejder hovedsageligt i kroppens bevægeapparat – altså muskler, senehæfter, bindevæv og ligamenter. Og hovedfokus er på at få frigjort nerverne, som skaber smerte i kroppen.
Helkropsmassage – fri for stress, ro, afslapning, nydelse
Massagen går dybt i dit væv og Suzannes hænder er bløde og arbejder med langsomme bevægelser. Hendes hænder er varme, nærværende og levende.
Du vil opleve at det er dybt afslappende at få en hel kropsmassage.
Læs mere
Kropsbehandling med Damsted-teknikken
Her bruger Suzanne oftest ikke olie – men arbejder direkte med dine problemområder. Hun løsner dine muskler, senehæfter og bindevævet i området, så der kommer varme og du føler dig afslappet.
Suzanne arbejder dybt i dit væv, for at hjælpe din krop med at give slip på gamle spændninger, komme af med stive muskler og få din bevægelighed igen.
Det er en meget effektiv behandling, der kan mærkes og du kan få stor gavn af den, hvis du:
- Mangler bevægelsesfrihed i kroppen
- Har hårde, spændte muskler og svært ved at finde ro i kroppen
- Tilbagevendende/kroniske smerter efter sportsskader, uheld og fald
- Overanstrengt din krop ved havearbejde eller lignende
- Gamle skavanker og skader, du gerne vil af med
Naturlig Helhed – Signaturbehandling
Denne massage er en kombination af massage og Damsted-teknikken. Din krop bliver gennemarbejdet med dybe teknikker, der hvor du har det svært i kroppen og hele behandlingen bliver pakket ind i afspændende bindevævsmassage og dybe lange strøg, som afslapper din krop og dit sit sind.
Bindevævsmassage – Dyb og dejlig
Ren forløsning og dyb afslapning. Bindevævsmassage er en meget respektfuld og langsom teknik som strækker dit væv – både huden, muskelvævet, nervevævet og hele bindevævstrukturen i kroppen. Det skaber en usædvanlig dyb afslapning i din krop og dit sind.
Damsted-teknikken
Verner Damsted udviklede selv denne teknik gennem 20 år som idræts massør for GOG og selvstændig behandler.
Verner fandt ud af, at når nerverne er i klemme i bindevæv, muskelvæv eller i senehæfterne, så gør det ondt, når du bevæger dig i det område, hvor nerven er i klemme. Når bindevæv, muskler og senehæfter så bliver løsnet i området, så frigøres nerven igen og din krop oplever markant lettelse og du får en følelse af liv og varme i kroppen istedet.
Smerten bliver oftest stærkt reduceret eller forsvinder helt. Nogengange efter få behandlinger, eller blot en enkelt. Hvis det er en sejlivet problematik eller en kronisk smertetilstand, så skal kroppen have tid til at tilpasse sig og få sine bevægemønstre ændret for at smerten kan gå væk permanent. Det tager tid. Så flere behandlinger af samme område kan være nødvendige.
Damsted-teknikken er god til afhjælpelse af akut opståede smerter, fordi du har overanstrengt dig i din sport, i haven eller på arbejdet. Det kan også være at du har lavet en forkert bevægelse og så gør det pludseligt ondt. Her kan Damsted-teknikken virkeligt gøre en forskel ret hurtigt, men den erstatter ikke kiropraktisk behandling eller et besøg hos lægen. Hvis Suzanne finder, at der er noget strukturelt i skelettet som har taget skade, så beder hun dig opsøge en kiropraktor og hvis hun opdager, at der er uafklarede tilstande i din krop, som skal undersøges nærmere, så beder hun dig gå til din læge og få det undersøgt.
Suzanne tilbyder forskellige behandlinger indenfor massage og Damsted-teknikken
Priser på behandlinger
1 times behandling koster kr. 800,- hos Suzanne.
Hvis I så finder noget på vej rundt i din krop, som trænger til en ekstra kærlig hånd, så aftaler I, om det skal vente til næste gang, eller Suzanne skal gå i dybden med at løsne op for smerten eller spændningen i området her og nu.
Hvis I aftaler at arbejde dybere i kropsområdet, så tager hele massagen let 1/2 time mere end aftalt på forhånd.
Det koster 200 kr. for 15 min. ekstra.
400 kr for 1/2 time ekstra,
600 kr. for 45 min. ekstra og 100 kr. ekstra for de sidste 15 min.
Suzanne arbejder max 2 timer på en krop pr. behandling.
Ring til Suzanne, hvis du er i tvivl om noget angående din behandling hos Suzanne – eller bestil online på knappen herunder.