CAMPERudlejning Sydfyn

helhedsHUSET

Velkommen til vores autocamper udlejning

Hvis du søger en autocamper til leje, så er du kommet det rette sted. Vi har en rigtig lækkert indrettet camper, med alt hvad hjertet begærer til en tur på ferie i Danmark eller udlandet.

Camperen er en Pilote P 726 FC, indregistreret i marts 2023 med bl.a. Automatgear, Turbo, Fartpilot og BakKAMERA samt GPS.

Camperen er godkendt til at køre med 2 personer (der er dog både sele- og sovepladser til 4)

Der er en dobbeltseng i bagenden med ekstra komfort madrasser og elevation samt en el-hæve/sænke seng over siddegruppen, som let køres ned, hvis den skal bruges.

I køkkenet er der gasblus og et stort køle/fryseskab og almindeligt udstyr til 4 personer. Der er en miniovn med ved forespørgsel. (OBS kan kun bruges når bilen er tilkoblet 220 volt).

Der er ikke tilladt at have kæledyr (skriv evt. hvis det er en lille hund) i bilen og rygning er ikke tilladt.

Ledige uger 2026 med byttedag FREDAG

13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 40, 41, 42, 43.
Ved bookingforespørgsel send sms på 20809909.

For spørgsmål om bilen, tilgængelighed eller særaftaler kontakt Susanne på sms eller telefon på 20809909.

Det er en meget fleksibel ferieform, at holde ferie i en lejet autocamper. En følelse af frihed og luksus, med behagelig kørsel og alting lige ved hånden.

Vi er ret vilde med denne frie måde at holde ferie på – det tror vi også I vil blive…

Booking

Ved forespørgsel send sms til 20809909 – eller evt. ring.
Afhentning fredag kl 15.00 og aflevering efterfølgende fredag kl 10.00 – medmindre andet er aftalt.

Ved booking betales depositum på 6000 kr. Depositummet betales tilbage senest 21 dage efter at bilen er leveret tilbage i rengjort stand, uden skader.

At rejse med en autocamper er en speciel måde at rejse på, og vi tror du vil elske den ferieform lige så meget som vi gør.
Autocamperen byder i stor stil på uafhængighed og dermed den ultimative frihed.

Denne ferieform er til aktive mennesker som udforsker og tager på opdagelse i byen, på landet, ved skov og strand eller bare hvor vejen fører hen 🙂 Og den er ligeså meget til mennesker der ønsker en ferie uden at skulle ind på overfyldte campingpladser eller lign.

Autocamperen muliggør at overnatte tæt på oplevelserne eller midt i naturen. Vi er særlig glad for at overnatte på de mange havne der tilbyder plads til autocampere.

Lejeperiode

Lejeperioden er fra fredag kl. 15.00 til fredag kl. 10.00

OBS: Autocamperen må kun køres af personer over 24 år, der har kørekort B til personbil og er anført på lejekontrakten. (HUSK at påfører de personer, der skal føre bilen)

Rygning og husdyr

Det er ikke tilladt at ryge eller medbringe husdyr i autocamperen. (Forespørg evt. ved en lille hund – ca. 5 kg – der ikke kommer i møblerne) Overholdes dette ikke, vil autocamperen blive rengjort på lejers regning minimums regning kr. 5000,-

Rengøring

Camperen skal afleveres i total rengjort tilstand, eller der skal bestilles rengøring. (anbefales).

Ved rengøring afleveres camperen fuldstændig ren og pæn. Toilettank og spildevandtank tømmes. Køkken, køleskab og overflader vaskes af, gulv fejes/støvsuges og vaskes. Toilettet rengøres grundigt. Førekabine tørres af, incl trinbræt. Almindelig rengøring kan tilkøbes INDEN AFGANG til kun 700 kr.

Afhentning

Camperen afhentes på Tåsinge, 6 km. fra Svendborg. På hovedvejen til Langeland, direkte efter motorvejen fra Odense. Der er gratis parkering af egen bil i lejeperioden, på eget ansvar.

Afsæt en lille time til afhentning og aflevering af camper.

Depositum

Ved booking af bilen betales et depositum på 6000 kr. Depositummet fungerer som garanti for reservationen og som sikkerhed for accept af kontrakten.

Depositummet anvendes desuden til dækning af selvrisiko ved forsikringsskader, skader der ikke er dækket af forsikringen, samt eventuelle skader på indbo i camperen. Lejer er ansvarlig for alle skader – også for beløb der måtte overstige depositummet.

Depositummet frigives senest ca. 21 dage efter, at camperen er returneret i samme stand som ved udlevering – uskadt, rengjort, med tømte tanke samt påfyldt diesel og vand. Større skader kan som regel konstateres ved aflevering, mens mindre skader ofte først opdages, når camperen efterfølgende vaskes.

Eventuelle fartbøder eller vejafgifter, f.eks. fra Norge eller Sverige, vil blive fratrukket depositummet.

Kilometer

Ved en uges leje er der inkluderet 2000 km i prisen. Ekstra kørt kilometer afregnes med 2 kr/km.

Priser og perioder for 2026

Lavsæson 6900.- pr. uge
marts april og maj måned (minus påsken) plus oktober (minus efterårsferien) og november.
I lavsæson kan camperen lejes i valgfri periode, hvis den er ledig, f.eks. en weekend. Kontakt os for pris.
Priseksempel: fredag-lørdag-søndag koster 3500 kr. ekstra døgn 1200 kr.

Mellemsæson 7900.- pr. uge
uge 14, 23, 33, 34, 35, hele september + uge 42

Højsæson 10900.- pr. uge
uge 24 til og med 32

I lavsæsonen kan bilen lejes i kortere perioder, f.eks en weekend.
Skriv en forespørgsel: send en mail.

Obligatorisk ugepakke

Gas, toiletpapir til kemisk toilet, kemi til toilettet, udvendig vask og Ablue 900 kr.

En autocamper tilbyder den perfekte måde at holde ferie på. I kontakt med  naturen, tæt på alt det du vil se og opleve, i ægte komfort. Kombinationen af mobilitet og frihed er ideel.

Denne autocamper udlejes fra helhedsHUSET på Tåsinge.
helhedsHUSET er et hus for fysisk og mental sundhed – placeret i 5700 Svendborg på hovedvej 9, mellem Odense og Langeland – umiddelbart efter motorvejen.

Få inspiration til mere balance i livet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips, arrangementer og nyheder om trivsel, behandlinger og kurser direkte i din indbakke.

71 96 99 09 Send mail Nyhedsbrev