OPLÆG: Øreakupunktur! – Vi tager fat i øret?
helhedsHUSET
VI TA’R FAT I ØRET
Foredrag og øreakupunkturcafé med auriculoterapeut Henrik Eriksson og heilpraktiker Christina Funch
Onsdag den 30. september kl. 19–21
Har du nogensinde tænkt over, hvor meget der egentlig kan gemme sig i dit øre?
Denne aften skal vi en tur rundt i øret – og det er faktisk noget af en rejse.
Øret er ikke bare noget, vi bruger til at høre med. Inden for auriculoterapien, også kaldet øreakupunktur, betragtes bestemte områder og punkter på øret som relaterede til forskellige dele af kroppen. Tanken er, at øret på en særlig måde kan bruges som et slags kort over kroppen.
Henrik Eriksson tager os med tilbage til historien om auriculoterapien og fortæller om den franske læge og neurolog Paul Nogier, som i det 20. århundrede var en central person i udviklingen af den moderne auriculoterapi. Han arbejdede ud fra idéen om, at øret kan ses som en model af kroppen – ofte illustreret som et lille, omvendt foster.
Men Henrik fortæller ikke kun om historien.
Han deler også sin egen vej ind i øreakupunkturen og fortæller om, hvordan han selv blev nysgerrig på metoden og brugte den som en del af sin egen vej ud af stress, depression og udbrændthed.
Christina Funch vil derefter vise, hvordan hun som heilpraktiker arbejder med auriculoterapi som en del af sin praksis. Hun vil blandt andet fortælle om brugen af øret i forbindelse med VAS-hvidlystesten og som en del af en posturologisk udredning.
Vi kommer altså både omkring historien, teorien og den praktiske anvendelse.
Kom og bliv klogere på dine øre – og hør hvad de kan fortælle.
Dette er en del af vores fødselsdagsmåned, som vi fejrer med dig!
helhedshUSET fylder 10 år, og har i september måned 10 spændende oplæg til kun 10 kr. pr. stk.
Hvornår?
Se flere begivenheder
Og så skal vi selvfølgelig ikke bare nøjes med at høre om det.
Vi skal prøve det på egen krop.
Efter oplægget holder vi nemlig Ørecafé.
Her får du mulighed for at stille spørgsmål og opleve, hvordan det foregår, når bestemte punkter på øret stimuleres. Hvis du har lyst, kan Henrik og Christina sætte et par små nåle eller magneter på øret og vise, hvordan en behandling kan foregå.
Det bliver derfor en aften, hvor du både kan blive klogere, stille spørgsmål og – helt bogstaveligt – prøve noget nyt.
Du behøver ikke have nogen forhåndsviden om øreakupunktur. Du skal bare komme med dine ører og din nysgerrighed.
Måske går du hjem med et par små nåle i øret.
Måske med en magnet.
Og helt sikkert med et lidt større blik på, hvad der egentlig foregår lige dér på siden af hovedet.
Henrik Eriksson og Christina Funch
Henrik Eriksson er auriculoterapeut og har gennem mange år arbejdet med øreakupunktur. Denne aften fortæller han både om metoden, dens historie og om sin egen personlige erfaring med auriculoterapien.
Christina Funch er heilpraktiker og naturmediciner og arbejder blandt andet med irisanalysen, posturologi og auriculoterapi. Hun vil vise, hvordan øret kan indgå som et redskab i hendes undersøgelser og arbejde med kroppen.
En aften for dig, der er nysgerrig på kroppen, alternative behandlingsformer – og på det lille øre, som måske rummer mere, end du lige går og tror.
Du behøver ikke vide noget på forhånd. Du skal bare komme, være nysgerrig og gå hjem med lidt mere viden, end du kom med.
Pris kun 10 kr, da vi fejrer vores 10 års fødselsdag 🇩🇰
