WORKSHOP: Qi Gong & Tai Chi
helhedsHUSET
Workshop i kinesisk bevægelseskunst
Bevægelse, filosofi, meditation, kamp og leg.
Qi gong og tai chi har det hele.
Denne aften skal vi undersøge noget af den store spændvidde i de gamle kinesiske bevægelsesformer.
Vi kommer både til at synke ind i vores egen langsomme bevægelse og meditation og til at møde hinanden i kontaktøvelser, hvor tempoet stiger, kroppen vågner, og man skal holde tungen lige i munden.
Der bliver plads til både fordybelse, nysgerrighed, grin og lidt kampkunst.
Det bliver en lille, uformel og intim workshop med højst seks deltagere. Det betyder god tid til den enkelte og god plads til spørgsmål.
Vel mødt i helhedsHUSET
Det koster kun 100 kr. for 2 timers workshop.
Hvornår?
Ud over den 27/10 kl 19.00 tilbyder Morten også denne workshop den 3/11 kl 16.00
Du kan komme til begge eller bare vælge en af dem.
Du kan vælge den 27/10 på den blå knap og den 3/10 kan du tilmelde HER eller finde den i kalenderen.
Tilmeld dig, hvis du vil mærke mere ro i kroppen, en ny fornemmelse af din egen balance eller bare et smil på læben efter at have prøvet noget opløftende.
Du behøver ikke have erfaring med hverken qi gong eller tai chi – bare lyst til at bevæge dig, være nysgerrig og undersøge, hvad der sker, når vi bruger kroppen på nye måder.
Morten Schütt er Qi Gong og Tai Chi lærer, og det er ham, der guider dig i denne workshop.
Morten er også kropsterapeut og har en del andre uddannelser bag sig.
For Morten handler frihed om at kunne være i livet præcis, som det er. At kunne bevæge sig frit i sind, i sjæl, i krop, i mødet med verden og med andre mennesker.
– det er hans udgangspunkt uanset om det handler om bevægelse eller behandling.
Her er der plads til at være præcis dér, hvor du er.