
Sofus tilbyder holistisk fysioterapi, hvor målet er at give dig redskaber til at forstå din krop bedre og tage styringen over din egen heling.
Link til behandlingsformer
Fysioterapi
Holistisk Fysioterapi – med hele dig i fokus
Holistisk fysioterapi er en moderne behandlingsform, der tager afsæt i det biopsykosociale paradigme. Det betyder, at vi ser kroppen som en helhed, hvor fysiske symptomer ofte hænger tæt sammen med både psyken og de sociale rammer, vi lever i. Ved længerevarende smerter og ubalancer i kroppen er det sjældent nok at fokusere alene på det sted, hvor det gør ondt – ofte gemmer der sig dybere årsagssammenhænge, som det kræver tid og nærvær at få øje på.
Vi arbejder ud fra både evidensbaseret viden og erfaring med at se hele mennesket. Du vil derfor opleve en grundig og systematisk undersøgelse, hvor vi blandt andet ser på kropsholdning, bevægelsesmønstre, muskel- og ledbalance samt nervesystemets rolle.
Behandlingen har fokus på at støtte kroppens naturlige evne til at hele.
Noget af det vigtigste i et helhedsorienteret behandlingsforløb er, at det tager udgangspunkt i dig – dine præferencer, værdier og mål. I helhedsHUSET tror vi på, at det bedste resultat opstår, når du føler dig set, hørt og aktivt inddraget fra begyndelsen. Vi skaber forløbet sammen med dig – med både faglighed, nærvær og respekt for hele mennesket.
I vores samarbejde er det dine mål, der danner retningen for behandlingen.
Varig forandring sker, når du selv er en aktiv del af processen – og Sofus er her for at guide, støtte og hjælpe dig på rette vej.
Sofus Leo
Sofus er uddannet fysioterapeut med flere års erfaring inden for muskuloskeletal behandling og smertehåndtering. Han driver virksomheden BackWise, som tilbyder evidensbaseret behandling til ryg-, nakke- og kroniske smertepatienter.
Sofus er desuden uddannet ‘Expert of Yoga’ fra Himalayan Yoga Institute i Indien og har mange års undervisningserfaring bl.a. med yogalæreruddannelser. Hans tilgang er kendetegnet ved grundig udredning og en biopsykosocial forståelse, hvor både krop, sind og livshistorie inddrages for at skabe meningsfulde og helhedsorienterede behandlingsforløb.
Sofus Leo siger:Jeg ved, hvordan det er at leve med smerter. Min egen vej tilbage til en normal hverdag begyndte, da en dygtig fysioterapeut tog sig tid til at undersøge mig grundigt og hjalp mig med at genopbygge et stærkt og sundt fundament i min krop. Denne oplevelse blev et vendepunkt for mig og tændte en passion for at hjælpe andre med at opnå den samme frihed i kroppen.
Min tilgang som behandler er holistisk og bygger på en dyb forståelse af kroppens anatomi, nervesystem og funktioner samt de tanker og følelser, der spiller en rolle i smerteoplevelsen. Min behandling tager altid udgangspunkt i en grundig undersøgelse, der ser på hele mennesket – fordi krop og sind hænger uløseligt sammen.
Yoga har været afgørende i min egen rejse mod en stærkere og mere balanceret krop, og jeg inddrager elementer herfra i mit arbejde, hvor det giver mening for den enkelte. Mit mål er at give dig redskaberne til at forstå din krop bedre, så du kan tage styringen over din egen heling.
I vores samarbejde er det dine mål, der danner retningen for behandlingen. Varig forandring sker, når du selv er en aktiv del af processen – og jeg er her for at guide, støtte og hjælpe dig på rette vej. Kroppen har et fantastisk potentiale til at hele, når den får de rette betingelser – og det er netop dét, vi sammen skaber.
Du er altid velkommen til at ringe til mig og høre nærmere.
Hvad kan fysioterapi hjælpe med?
-
- Rygsmerter – både akutte og kroniske (lænd, brystryg og nakke)
- Diskusprolaps og ischias – med udstråling til arme eller ben
- Nakkesmerter og spændingshovedpine
- Skuldersmerter – fx frossen skulder, impingement
- Knæsmerter – fx løberknæ, meniskproblemer og slidgigt
- Hoftesmerter og lyskeproblematikker
- Ankel- og fodsmerter – fx. instabilitet & overbelastning
- Albue-, underarms- og håndsmerter – fx tennis- og golfalbue, musearm
- Piskesmæld (whiplash)
- Nervesmerter og neuropatiske gener
- Fibromyalgi og udbredte muskelsmerter
- Genoptræning efter operationer og traumer
- Overbelastningsskader og gentagne belastninger i arbejde eller sport
Priser
Førstegangsundersøgelse – 75 minutter – Pris: 250 kr
(reduceret pris indtil d. 01.09.25. Normal pris 450 kr)
Ved første møde tager vi os god tid til både samtale og undersøgelse. Vi dykker ned i dine symptomer, sygehistorie, mål og værdier – og laver grundig fysisk vurdering. Målet er at forstå helheden bag dine udfordringer og lægge et solidt fundament for et personligt og meningsfuldt behandlingsforløb.
Normal Konsultation – 60 minutter – Pris: 550 kr
Vi følger op på din behandlingsplan. Det kan handle om manuel behandling, træning, samtale eller nye indsigter, der skal integreres. Du får faglig sparring, nærvær og redskaber til at arbejde videre – både fysisk og mentalt.
Kort Konsultation – 30 minutter – Pris: 350 kr
Til dig der har brug for en fokuseret opfølgning, afklaring af spørgsmål eller støtte til øvelser og vaner. Også velegnet til mindre problematikker og kan efter behov gennemføres online. Et godt valg, når der skal følges op – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Terapeutisk Yoga – 60 minutter – Pris: 650 kr
Skræddersyet yoga til dig med smerter, spændinger, sygdom eller psykisk belastning. Vi starter med samtale og bevægelsesanalyse og tilrettelægger en praksis, der møder dig dér, hvor du er – med respekt for både krop, livssituation og indre processer. Yogaen bliver dit personlige redskab til balance og forandring.
Meditativ Vejledning – 60 minutter – Pris: 650 kr
For dig der måske kæmper med stress, angst, depression eller bare længes efter ro og indre klarhed. Her får du støtte til at finde fodfæste og opbygge en bæredygtig praksis med meditation og selvforståelse i centrum. Vi arbejder med teknikker og livsperspektiver, der styrker dit nærvær og din indre stabilitet – ét skridt ad gangen.
Hvis der ikke er tider der passer dig, kan du kontakte Sofus på telefon 42607702 eller helhedsHUSET på 71969909, så finder vi en tid der passer dig.
