OPLÆG: Når du får det hele til at fungerer – bare ikke dig selv!

helhedsHUSET

Når du får det hele til at fungere – bare ikke dig selv!

Du passer dit arbejde. Du passer familien. Du husker aftalerne, ordner det praktiske og får hverdagen til at hænge sammen. Du klarer den.

Men hvordan har du det egentlig imens?

Stress kommer ikke altid med et stort brag. Ofte kommer den snigende, mens vi stadig passer vores arbejde, smiler til andre og siger: “Jeg har bare lidt meget om ørerne lige for tiden.”

Måske sover du lidt dårligere. Måske bliver du hurtigere irriteret. Måske glemmer du mere end normalt, mister overblikket eller opdager, at du egentlig ikke længere har lyst til ret meget, når dagen endelig er slut. Og måske tænker du, at det nok bliver bedre, når bare du lige kommer igennem den næste uge, får afsluttet projektet, får styr på derhjemme eller kommer på ferie.

Men hovedet kender ikke nødvendigvis forskel på “jeg skal bare lige” og “jeg kan faktisk ikke mere”.

Denne aften handler om at forstå, hvad der sker, når belastninger bliver større, end vi når at restituere fra – og hvorfor to mennesker kan stå i den samme situation og reagere vidt forskelligt.

Vi ser blandt andet på:

  • hvad stress egentlig er – og hvad det ikke er
  • forskellen på at være belastet, presset og stresset
  • hvorfor vores tanker, forventninger og fortolkninger kan påvirke, hvordan vi oplever en belastning
  • hvordan stress påvirker hjernen, kroppen, følelserne og vores adfærd
  • de tidlige signaler, vi ofte overser eller vænner os til
  • hvordan vi kan ende i en stressspiral, hvor vores forsøg på at klare det hele faktisk kommer til at holde belastningen i gang
  • hvad vi selv kan gøre, når noget i livet ikke bare lige kan ændres
  • hvorfor pauser og restitution ikke er luksus, men en del af kroppens måde at komme tilbage i balance på

Undervejs får du mulighed for at mærke efter hos dig selv, og vi laver små øvelser, som du kan tage med hjem og bruge i hverdagen – blandt andet en enkel måde at stoppe op og opdage, hvad der egentlig foregår, før autopiloten tager over.

Der kommer også en lille stresstest og en smagsprøve på mindfulness, fordi det at kunne standse op, mærke kroppen og opdage sine tanker, mens de er der, kan være en vigtig del af at opdage stress i tide.

Kom og bliv klogere på de signaler kroppen sender, du behøver ikke have stress eller være overbelastet for at have glæde af denne aften.

Dette er en del af vores fødselsdagsmåned, som vi fejrer med dig!
helhedshUSET fylder 10 år, og har i september måned 10 spændende oplæg til kun 10 kr. pr. stk.

Hvornår?

17/9 kl 19.00-21.00

Du behøver ikke vente, til du vælter

Måske er du allerede begyndt at mærke nogle af signalerne. Måske er du bare nysgerrig på, hvor din egen grænse går.
Eller måske kender du et menneske, der bliver ved med at sige “jeg klarer den” – selvom du kan se, at det koster.

Aftenen er for dig, der gerne vil forstå stress bedre, blive klogere på dine egne signaler og få inspiration til, hvad du kan gøre, før det bliver nødvendigt at stoppe helt op.

Og hvis du undervejs opdager, at du ikke bare har brug for mere viden, men faktisk har brug for hjælp til at finde tilbage til balance, fortæller jeg også lidt om mit stressforløb Tilbage i Balance, hvor vi arbejder mere grundigt med netop det.

Du skal ikke have stress for at have glæde af aftenen.

Nogle gange er det faktisk klogere at stoppe op, mens man stadig fungerer.

Om Susanne

Aftenen bliver holdt af Susanne Gregersen, som gennem mange år har arbejdet med mennesker, trivsel, stress og personlig udvikling. Hun er bl.a. uddannet stresscoach, hypnoterapeut, mindfulness- og meditationsinstruktør samt NLP-practitioner og har i mange år undervist i både mindfulness, stress og mental trivsel.

Susanne har selv oplevet, hvad det betyder, når kroppen på et tidspunkt siger fra, og netop derfor er hendes tilgang ikke kun teoretisk. Hun er optaget af det hele menneske – af sammenhængen mellem det, vi tænker, det, vi mærker, den måde vi lever på, og de krav, vi møder i vores hverdag.

Til daglig driver hun helhedsHUSET, hvor forskellige behandlere arbejder med både fysisk og mental sundhed, og hun står blandt andet bag stressforløbet Tilbage i Balance.

Hun underviser med både faglighed, humor og nærvær og har en særlig evne til at gøre noget, der kan føles komplekst, enkelt at forstå og muligt at bruge i hverdagen.

“Jeg tror ikke på, at vi skal lære at klare mere og mere. Nogle gange skal vi i stedet lære at opdage, hvornår det er tid til at klare mindre.”

Det er netop den vinkel, Susanne tager med ind i denne aften.

Du behøver ikke vide noget på forhånd. Du skal bare komme, være nysgerrig og gå hjem med lidt mere viden, end du kom med.
Pris kun 10 kr, da vi fejrer vores 10 års fødselsdag 🇩🇰

Få inspiration til mere balance i livet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips, arrangementer og nyheder om trivsel, behandlinger og kurser direkte i din indbakke.

71 96 99 09 Send mail Nyhedsbrev