Iben Fischer

Ayurveda behandling

Kontaktoplysninger:

Sms/telefon: 20990905
mail: iben@helheds-HUSET.dk

Behandlingen:
Du kan vælge Ayurveda massage eller du kan vælge Signatur behandlingen, som inkluderer tørbørstning.

Behandlingen ledsages med udvalgt aromaterapi og beroligende baggrundsmusik, der hjælper systemet til at falde til ro. Behandlingen starter med en lille konsultation og varer 1 time 15 min. incl. Konsultation.

Behandlingen foregår på briks med lagen og tæppe, så du kan holde varmen. Du er afklædt, men hele tiden tildækket, på nær de steder der behandles. Der tilbydes også engangstrusser. Forbered dig på at være smurt ind i den lækre olie, hvorfor du ikke bør tage dit yndlingstøj på den dag. Det anbefales at have god tid til dig selv bagefter, så effekten af behandlingen bliver større. 

Glæd dig til at genopleve balancen i dit liv med Ayurvedamassage.

 

Iben Christiane Fischer

Iben er uddannet Nordic Ayurveda behandler fra Nordic Academy of Ayurveda, som er blandt landets førende eksperter og undervisere inden for Ayurveda.

Tidligere er Iben uddannet lærer og har arbejdet med voksne/unge i 10 år på voksenuddannelsesteder, hvorfra hun er vant til vejledning/coaching. 

Derudover er Iben uddannet i restorativ yoga og kvindevisdom fra Mejse Mo Yoga. 

Iben er 41 år og bor med mand og 2 børn i Rantzausminde.

Iben siger:

Den ayurvediske rejse har for mig været som at komme hjem i mig selv igen. Det giver så god mening at beskæftige sig med krop, sind og ånd, og jeg glæder mig til at videregive al min begejstring og viden om ayurveda. 

Jeg har dyrket yoga fra jeg var helt ung og jeg bruger elementer fra den restorative yoga i mine behandlinger, så dit nervesystem falder til ro. Når sanserne er åbne og opmærksomme, er det vigtigt med den helt rette vejrtrækning, belysning, duft, temperatur og lyd i rummet. Dette er vigtige elementer til en skærpet ayurvedisk bevidsthed. 

For mig er den Ayurvediske livstil eksistenstiel og verden kalder mere og mere på denne visdom. Det handler om at forbinde sig igen og synkronisere sig med den natur, der omgiver os og leve efter den naturlige rytme og cyklus.

 

Om Ayurveda:

Ayurveda betyder livets videnskab og er et indisk holistisk sundhedssystem, der har været brugt i over 5000 år. Ayurveda byder på værktøjer til at føre et langt, sundt og lykkeligt liv ved at holde naturen i os selv i balance med den rigtige kost, meditation, søvn, drikke og urtetilskud.  

Den Ayurvediske sundhedstradition anbefaler os 2 gange årligt at udrense vores system for affaldsstoffer. Et forløb med kost og livsstilsændringer, hvor der også inkluderes regelmæssige olie- og massagebehandlinger til at støtte den udrensende og helende proces. 

Signaturbehandlingen og Ayurvedamassagen (på sanskrit: Abhyanga) kan tages som en del af et udrensende forløb, eller som velvære og forkælelse i en stressende hverdag. 

Priser:

1 behandling koster 700 kr.  og tager 1 time og et kvarter.

Ring til Iben på 20990905, hvis du er i tvivl om noget angående din behandling hos hende – eller bestil online på den grønne knap.
du er også altid velkommen til at ringe til helhedsHUSET på 71969909.

 

Du finder helhedsHUSET på Tåsinge udenfor Svendborg, ud til hovedvej A9 med god  – og gratis – parkering.

I helhedsHUSET er vi en gruppe behandlere, der med nærvær og faglig kompetence tilbyder individuelle behandlinger, workshops, foredrag og kurser || Det gør vi i en holistisk helheds-
tanke, med fokus på at krop og sind hænger sammen. Desuden tror vi på, at det at tage bevidste valg og ansvar for egen sundhed og velvære, betyder uendelig meget for vores trivsel.

helhedsHUSET